Jean-Baptiste “Toots” Thielemans fylder 90 – stadig aktiv
Bluesharpe – Aarhus festuge
Spillede fair Dylan og Coen. Fik ikke hans navn, men jeg så, at han solgte en CD.
Mundharpekursus på Lyø uge32
Gammelguf/Wolfgangs Vault
Rigets tilstand/Mayall
Hej
Så gik foråret og vinteren med at blive bedre på guitaren.
Og russerne gik så efter sidste opdatering i juni i gang med at spamme denne blog.
Alting er som det plejer at være 
Min guitarlærer forsætter ikke til august – måske jeg udmatter lærerne – så nu bliver der så tid til mundharpen igen. det bliver nok mest den kromatiske.
Var i lørdags til koncert med Mayall her på posten i Odense: johnmayall.com
Uden at anmelde koncerten skal jeg sige: Normalt efterlyser jeg sceneshow, men det er slet ikke nødvendig når man har været i branchen i 5 årtier. Jeg havde frygtet en gigtsvag folkepensionist, men han leverede en forrygende frisk koncert. Hans guitarist var i topform, bassen brillierede og trommerne kogte. Han spiller fair på bluesharpe; jeg er begyndt at kalde den måde at spille på for “den anden stemme” – en sanger supplere sin vokal med bluesharpen og får en “anden stemme” at synge med, fordi bluesharpen ligger så tæt i udtryk op af stemmen i udtryk.
De spillede et sæt på ca. 2 timer – et ekstranummer – publikum var glade. Meget godt gået af en ældre mand, der ligesom Clapton mere og mere ligner en pensioneret folkeskolelærer; det var de måske blevet til, hvis de ikke var røget 50 år ind i musikbranchen.
Og til Claptons nye bluesplade vil jeg gerne sige: den er meget traditionel og lidt lang i spyttet for folk som ikke interessere sig for traditionen.
Anyways: God sommer. Og husk nu at lukke vinduet når du øver dig – det er hårdt for andre at høre alle de gentagelser af det samme og det samme. Og det samme og det samme…
Oldgammelt øvemateriale
Man kan låne meget gamle bøger på bibliotek.dk og få det leveret til sit lokale bibliotek. Jeg har i denne måned lånt:
Huang, Cham Ber; Blues and all that jazz: for the chromatic harmonica; New York: 1968. (Udgave med grammofonplade).
og
Sebastian, John; An introduction to the chromatic harmonica; M. Hohner Inc. New York: 1972.
Hvis man erkender, at det ikke i øjeblikket er mundharpernes absolutte storhedstid, giver det mening at låne så gammelt materiale. Når det handler om den kromatiske harpe, er der en kongerække. Her hører Toots Thielemans og de 2 ovennævnte herre til.
De melodier, der bliver brugt som eksempler, hører en anden tid til; men begge bøgerne beskæftiger sig f.eks. med tounge blocking. Ved denne teknik har man harpen længere ind i munden og blokerer med tungen for de toner, der ikke skal spilles. Man får kun den enkelte tone, man faktisk skal bruge. Det at harpen befinder sig et andet sted, end når man spiller “med læberne spidset”, det betyder en masse for, hvordan harpen lyder. Og man skal øve og øve, for at det kommer til at lykkes.
Det er nemt at skaffe sig materiale at øve efter, men det er et problem at få sammenhæng i det, som f.eks. at få gennemgået en hel bog fra ende til anden. Her i min vinterferie skulle der sættes emhætte op og jeg havde også et par romaner, jeg skulle have læst færdigt.
Derfor går man tit i gang med at læse om et eller andet f.eks.overblow, men så kan der gå flere uger, hvor det ligger hen – man har jo arbejde og et almindeligt liv at passe.
Så jeg er simpelthen begyndt at læse bøgerne igennem bogstav for bogstav, node for node. Det ideelle er, hvis man kan få øvet sammen med bogen, men det er faktisk sjældent at det kan nås. Det hele bliver lidt tilfældigt.
Jeg vil tro det er anderledes, hvis man spiller professionelt, da man simpelthen har et produkt, der skal afleveres. Altså ikke fordi “professionelle” ikke har arbejde og familie, der skal passes – man kan næppe leve af mundharpen i Danmark – men simpelthen fordi man producerer noget færdigt.
Måske skulle man alligevel udgive sig selv på Youtube
Diatonisk versus kromatisk
Hvis man definerer en diatonisk harpe som: “Et instrument til at spille riffs på overvejende i 2. position og overvejende i blues og rock.” Og hvis man accepterer, at det at bøje er okay og at alt det tivoli med at overblowe osv. er unødvendigt, så har man sparet sig for mange kvaler.
Den diatoniske harpe kan ikke spille alle toner, sådan er det. Hvis man vil spille alle toner, kan man spille på en kromatisk; det siger sig selv. Hvorfor prøver så mange at gøre den diatoniske til en kromatisk harpe?
Den diatoniske harpe er den mest populære af de to hovedtyper. Der er flest berømtheder, der spiller diatonisk 10 hullers. Kromen er stor og tung – og man skal kunne en masse teori for at spille rigtigt på den.
Når f.eks. Brendan Power (brendan-power.com) bygger sine harper om, er det for at kunne spille irsk musik. Og når Howard Levy spiller kromatisk på en diatonisk, begrunder han det med, at han vil vise, at det kan gøres. Men der er ingen egentligt rationel grund til det – andet end man ønsker sig et andet instrument, end det man har og kan købe.
Jeg er f.eks. lykkelig ejer af en Hohner Slide Harp, hvor man kan spille 2 diatoniske harper på samme harpe (c og c#) og på slideharpen kan man også bøje sig til f.eks. a. Jeg er meget glad for den, men den der ligger på mit skrivebord foran min computer, er en diatonisk Marine Band. Så hver gang jeg skal have en pause – og det er tit – så er det den, det går ud over. Når jeg skal spille på Slide Harpen skal jeg tænke og tænke. Jeg skal have et helt klaver-keyboard inde i hovedet og tænke i bluesskalaer og b for 3 og b for 5 og b for 7 … eller hov, hvordan er det med b for 7?
Min 10 hullers Marine Band er bare speederen i bund hele vejen. Ren fornøjelse. Kromatisk er hårdt arbejde.
Hohner Crossover
Jeg er nu også fan af Hohners Crossover Marine Band.
Den er ganske vist dyrere, men reagerer let og er en ren fornøjelse at spille på. Jeg mener, den er de ekstra penge værd.
Blues with a feeling
Det ser ud til at vinterferien er reddet (uge 8 her på Fyn):
Tony Glover et al; The Little Walther Story – Blues with a feeling. Routledge. New York; 2002.
Købte den i The Book Depository gennem Amazon.co.uk og den kom med Døgnpost i går.
Se også: www.littlewalter.net.
Hilsen fra Paul Lamb and The Kingsnakes
Så fik jeg købt Paul Lambs nye cd Mind Games: paullamb.com . Jeg ved ikke hvorfor jeg købte CDen gennem deres hjemmeside. Men det lunede da der kom en personlig hilsen med.
Paul Lamb har flere gange været i Odense og han er rigtig god live. Jeg skal også reklamere for CDen – man kan søge ham på Youtube for at se om det er noget for en selv.
